Ny First Tuesday-afdeling i Lund og Malmø

Internetorganisationen First Tuesday har i al stilhed smugstartet deres aktiviteter i Lund/Malmø. Et første møde blev holdt den 2. maj i Lund med Jerker Nilsson, adm. dir. for Bokus.com, som taler. Selv om arrangementet ikke var annonceret nogle steder, dukkede der omkring 70 personer op.

Næste møde afholdes den 6. juni i SEB’s lokaler på Östergatan i Malmø. Her taler Jan G. Nilsson, risikoinvestor i virksomheden Itact og en af grundlæggerne af IT-virksomheden SwitchCore. Man håber, at foredraget og det efterfølgende sociale samvær vil lokke 150-200 personer til.

First Tuesday er et mødested for iværksættere, risikoinvestorer og andre med interesse for vækstvirksomheder. Fokus ligger på internetbranchen, men i Lund/Malmø vil man have et bredere perspektiv, ifølge en af initiativtagerne Peter Svensson hos Teknopol.

First Tuesday startede i 1998 og findes i dag på omkring 70 steder rundt om i verden med hovedvægten i Europa. Navnet skyldes, at sammenkomsterne netop afholdes den første tirsdag i hver måned. I efteråret etablerede man mødeaktiviteten i København, og det er på kort tid blevet en stor succes med mange hundrede besøgende.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: