Ny dansk rumtransformator solgt før endelig udvikling

Selskabet Flux i Vestsjælland er Europas mest benyttede leverandør af elektromagnetiske komponenter til rumfartøjer, og kan i år afslutte fire års udvikling af en såkaldt planar transformator, der allerede er solgt til en række rumvirksomheder inden den fysisk kommer på gaden hen mod slutningen af året.

- Der er et meget stort marked for det produkt. Interessen er så voldsom, at vi netop kan sælge før den er helt klar, siger salgschef hos Flux, Lars A. Gregersen. 

En planar transformator er den primære komponent i en strømforsyning, som kan arbejde med høje frekvenser og levere store effekter. En almindelig transformator er omviklet af kobbertråde, mens planare transformatorer er flade og bruger printkort, og det er en kendt teknologi til andre formål. Forskellen til rumbrug er valget af materialer, som eksempelvis skal tåle ekstreme temperaturer. Flux har solgt transformatoren blandt andre til en schweizisk leverandør af et atomur til den Internationale Rumstation, ISS. Komponenter bliver produceret netop nu til atomuret, som i følge Lars A. Gregersen ”skal gå præcist”.

- Al rumteknologi er afhængig af meget stor præcision, når man arbejder med meget store afstande og hastigheder, påpeger han.

Det store marked ser han nu også uden for hovedmarkedet Europa hos amerikanske NASA samt i BRIK-landene i brasilianske, russiske, indiske og kinesiske rumprogrammer.

Flux er et over 30 år gammelt firma med positiv bundlinje de seneste par år efter et negativt resultat i 2009. Firmaet omsætter for over 82 millioner DKK om året, heraf en fjerdedel til rumfart. Der er godt 60 ansatte i Asnæs i Odsherred på Sjælland samt 250 ansatte i Bangkok, Thailand.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: