Ny ansættelse hos Proffice, afgang fra Lumitec
Catharina Kramer er blevet ansat som ny salgschef hos Proffice i Malmö. Hun var tidligere regionchef for vikarbureauet Komet, som det seneste halvår har skåret personalet i Malmö ned til to ansatte.
Patrik Söderlund forlader til sommer sin stilling som adm. dir. for ventureselskabet Lumitec i Lund. Patrik Söderlund har været chef for Lumitec siden selskabet blev stiftet i 2002 og har siddet i bestyrelsen for blandt andre porteføljefirmaerne Nanosep, Neobiotics, Nares, Ubiqo og Clinical Laserthermia Systems. Hvem der efterfølger ham som direktør for Lumitec, ligger ikke fast i øjeblikket.