Northzone Ventures har ny fondsfokus på 10 danske virksomheder – og ingen skånske

Efter lanceringen af en ny stor fond på foreløbig 90 millioner euro for blot knap tre uger siden fra det nordiske venture kapital firma, Northzone Ventures, så rettes fokus i den nye fond nu mod foreløbig 10 udelukkende danske virksomheder fra det øresundsregionale kontor i København.

Firmaet blev bestormet af bl.a. clentechfirmaer efter den nye fond blev kendt.

-- Vi har fået ekstremt mange henvendelser. Men vi kigger nu seriøst på 10 danske selskaber ud af op mod 150. Ud af dem ender vi formentlig med to investeringer, fortæller partner Gregers Kronborg.

I Sydsverige er ingen firmaer lige nu under lup som potentielt investeringsobjekt i forbindelse med den nye fond. Til gengæld har Stockholm-kontoret hos Northzone Ventures firmaer i området, der undersøges nærmere.

Gregers Kronborg og den anden partner i København, Arve J. Andresen, eksekverer også investeringer andre steder, men deres job er bl.a. at scanne det danske og sydsvenske marked.

-- Vores opgave i København er, at der ikke foregår noget spændende i Danmark og Sydsverige, som vi ikke opdager, fastslår Gregers Kronborg, som bruger netværk, medierne, dialog med innovationsmiljøerne og er med i to business angel grupper.

Northzone Ventures investerer i teknologi-virksomheder typisk fra 0,5 til 5 millioner euro ad gangen, og følger ofte siden op med investeringer op til godt 20 millioner euro.

Northzone ventures blev etableret I 1996 og har siden rejst 445 millioner euro i nu seks fonde, som styres fra kontorerne i Oslo, Stockholm og København. Mere end 70 virksomheder er i porteføljen såsom Nimsoft, Tobii, Funcom og Innotech Solar.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: