Northmanns salgsfremgang trækker ud

Salgssamarbejdet mellem softwarefirmaet Northmann i København og Xerox er blevet forsinket. Men nu er en række større aftaler under opsejling, oplyser Northmanns adm. dir. William Schulin-Zeuthen.

Rapidus kunne i efteråret fortælle, at Northmann ville påbegynde salget af deres system til håndtering af digitale billeder via den internationale leverandør af kontormaskiner Xerox. Samarbejdsaftalen giver Northmann adgang til næsten tredive europæiske lande og forventes at give et kraftigt boost til virksomhedens omsætning.

-- Det har taget lidt tid at komme i gang. Men nu ser det ud til, at vi får de to-tre første større ordrer i næste måned, siger William Schulin-Zeuthen.

I første omgang satser Northmann primært på Tyskland, England og Frankrig. Blandt kunderne er allerede Lego, Ikea og Göteborgstryckeriet.

Med softwaren er det muligt i stedet for at gemme et billede i forskellige størrelser, versioner og kvalitet at konvertere den samme fil til det nødvendige format, når brugeren indlægger billedet i eksempelvis kataloger og markedsføringsmateriale.

Northmann blev startet i 2002 og har omkring femten ansatte i Danmark, England og Tyskland. Blandt investorerne bag selskabet er Vækstfonden. Største ejer er dog William Schulin-Zeuthen. Virksomheden er endnu ikke lønsom, og kassebeholdningen forventes at række omkring et år frem i tiden.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: