Nordisk sprogteknologi skal sælges fra København

Det norske IT-firma NST (Nordisk Språkteknologi) placerer sit kommercielle center i København. Et marketingkontor etableres i denne måned i en Skanskaejendom nær Fisketorvet under ledelse af den nyansatte marketing- og salgsdirektør Anders Lindskog, tidligere hos Netch Technologies og Ericsson i Lund.

-- NST vil håndtere alle kommercielle relationer fra København og vil kunne demonstrere al teknik her, siger Anders Lindskog.

Selskabet udvikler IT-løsninger baseret på stemmeteknologi, som f.eks. voice response, automatisk diktering og hjælpemidler til handikappede. Det drejer sig om at lære computere at fortolke talesprog og oplæse en skreven tekst. Københavnskontoret har i dag en halv snes ansatte, og det vil stige til det dobbelte, hvis salget går som man håber.

NST har siden starten i 1997 opbygget en enorm database med ord, eksempelvis en tekstdatabase med to milliarder ord på norsk, dansk og svensk. Databasen er ifølge selskabet Nordens største, og nu går man over til den kommercielle fase med salg af IT-løsninger baseret på databasen.

I sommer indgik NST en partneraftale med IBM. Aftalen giver selskaberne adgang til hinandens produkter og eksperter på sprogteknologi til fælles bearbejdning af det nordiske marked.

Nordisk Språkteknologi har i alt omkring 80 ansatte. Hovedkontoret ligger i Voss, hundrede kilometer fra Bergen. Bestyrelsesformand er Ole Lund, som også er bestyrelsesformand for Schibsted og Statoil. Der er investeret over 100 millioner kroner i selskabet. To ejere har tilsammen aktiemajoriteten: SND Invest (Statens nærings- og distriktsutviklingsfond) samt Telenor Venture.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: