Nordisk samarbejde skal drives fra Øresundsregionen
Föreningarna Nordens Förbund slår i dag dørene op i Malmö. Forbundet er en paraplyorganisation for syv nordiske foreninger. Kontoret har i de seneste tolv år ligget i Oslo, men er netop flyttet. Den nye generalsekretær Karen Bue er bosat i Dragør, men flere af medlemsforeningerne har også udtrykt ønske om, at kontoret skal ligge netop i Øresundsregionen.
Foreningen Norden findes i alle de nordiske lande samt på Åland og Færøerne. I flere lande går foreningens historie helt tilbage til 1910-tallet. Målsætningen er øget samarbejde mellem de nordiske lande, og det vil man opnå gennem information, udvekslingsprojekter og politisk opinionsarbejde.
For nylig gennemførte de forskellige foreninger sammen med forbundet en banktest. Konklusionen blev, at den tid det tager at overføre penge mellem de nordiske lande et faldet, men at det stadig tager for lang tid, og at transaktionerne er for dyre.
Nordisk Ministerråd er en af de institutioner som støtter forbundet, der har 70.000 medlemmer.