Nordic Venture Partners satser millioner på Nikolaj Nyholms nye Malmöfirma

Malmöfirmaet Polar Rose, som indtil for nylig hed Ground Truth Vision, får en investering på fire millioner euro fra ventureselskabet Nordic Venture Partners. Pengene skal bruges til satsningen på en ny søgemotor på internettet baseret på ansigtsbiometri.

Som Rapidus tidligere har fortalt, var teknikken til digital ansigtsgenkendelse oprindeligt beregnet til overvågningsbranchen. Nu skal den blandt andet anvendes til at søge efter billeder på nettet og organisere fotoalbums på folks hjemmecomputere.

-- Pengene betyder, at vi kan forstærke vores kæmpesatsning på websøgning, siger grundlæggeren Jan Erik Solem.

Han mener, at ti procent af alle søgninger på Google i dag er billedsøgninger. Polar Roses søgemotor testes nu af nogle udvalgte brugere, og til nytår skal den være helt i gang.

Adm. dir. for Polar Rose er Nikolaj Nyholm, som tidligere har grundlagt det danske IT-selskab Speednames. Polar Rose holder til i virksomhedskuvøsen Minc i Malmö og har otte ansatte. Tidligere har blandt andre Innovationsbron Syd investeret i virksomheden.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: