Nordic Game Program søger om forlængelse efter 2011

Nordisk Ministerråds spilstøtte-program, Nordic Game Program i Malmø, har netop indstillet at programmet forlænges, så det ikke stopper i 2011 efter fem års virke siden 2006.

Det sker efter politikerne i Nordisk Ministerråd på et møde sidste uge bad om indspark til, hvad man bør gøre, når finansieringskilden for mange nye spilfirmaer tørrer ud.

- Vi og branchen er spurgt om, hvad vi synes. Vi vil forlænges fordi behovet er der. Det er så op til politikerne at beslutte, konstater Jakob Riis, kommunikationschef for Nordic Game Program.

Indstillingen kommer efter 2. ansøgningsrunde netop er slut.

- Det er den største rekord i ansøgninger, som vi kunne forestille os, siger Jakob Riis.

136 spilprojekter til samlet 60,7 mio. DKK kæmper nu om blot 3 mio. DKK i støtte.

Dermed er ansøgningerne steget 50 % fra sidste runde til i alt 228 ansøgninger her i 2010, hvor kun samlet seks får støtte. I 2006 kom der kun 55 ansøgninger.

- Rekorden siger os, at branchen vokser og at det er svært at komme i gang med nye spil. Ud over vores støtte er der venturekapital, men den er svær at få nu. Dertil har et nyt, dansk filmforlig midler kun til danske spil, siger Jakob Riis.

Filmforliget for 2011-2014 øger støtten til idéudvikling af danske computerspil fra 12 til 20 millioner kroner. I Nordic Game Programs seneste 136 ansøgninger kom 28 fra Danmark og 29 fra svenske spiludviklere. Nordic Game Programs største succes er det københavnske Limbo-spil fra Playdead, som fik støtte i 2007 og 2008. Playdead har siden rejst 13 millioner DKK inden de kom på markedet i år med stort potentiale. Playdeads producer, Mads Wibroe, mener støtten fra Nordic Game Program var uvurderlig. Vinderne af 2. runde i år i Nordic Game Program får penge ved en ceremoni 9. december i Malmø.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: