Nokia præsenterer ny Anotopen i Hannover i dag

HANNOVER. Verdens førende mobiltelefonproducent, finske Nokia, lancerer en ny version af Lundvirksomheden Anotos digitale pen i løbet af tredje kvartal i år. Det afslører Nokia på den pressekonference som netop nu foregår i Hannover, Tyskland, forud for morgendagens indvielse af Cebit 2003, verdens største IT- og telekommesse.

Sidste år afslørede Anoto at yderligere en af verdens førende mobilproducenter har indgået aftale om at lancere deres egen model af pennen, men hidtil har det været hemmeligt hvem der var kunden.

Anotopennen, som kan gemme og sende håndskrevet tekst, får en række nye funktioner i Nokiaudgaven. Til forskel fra Sony Ericssons model, som allerede findes på markedet, kan Nokiapennen kommunikere trådløst via Bluetooth (1.1) med alle typer af mobiltelefoner. Desuden kræves der intet særskilt mobilabonnement; meddelelserne kan blot sendes som MMS-meddelelser. Dermed vil tjenesterne også kunne fungere globalt.

Pennen, som kaldes Nokia Digital Pen, kan også kobles direkte til en computer.

Det er ingen hemmelighed at salget af Sony Ericssons pen ikke har nået det forventede niveau, men nu håber Anotos grundlægger og koncernchef Christer Fåhraeus på den finske mobilgigant. Nogen prognose for hvor mange penne Nokia kan sælge vil han dog ikke give.

– Vi har tilpasset pennen så den igen bliver enklere for både operatører og brugere. Nokia er en utroligt dominerende faktor i mobilverdenen, og denne model skal nok få solgt flere penne, siger Christer Fåhraeus til Rapidus.

Af Thomas Frostberg

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: