Nøgleordre til hyperaktivt Malmöselskab

IT-virksomheden Hypergene i Malmö trænger yderligere inde på hovedmarkedet ejendomsbranchen ved at sælge sit egenudviklede beslutningsstøttesystem til Anders Bodin Förvaltning i Stockholm. Ejendomsselskabet er Hypergenes tredje kunde i denne branche og den syvende i alt.

-- Vi har haft kommunale selskaber før, men havde brug for et privat ejendomsfirma for at komme videre. Ejendomsbranchen er højt prioriteret hos os, og vi agter at have vores primære fokus på den fremover, siger adm. dir. Per Hidenius.

Hypergene blev startet i 1999, men først i løbet af 2005 var produktet klar til salg i større skala. Ved indgangen til 2005 havde virksomheden fem ansatte, i dag er man femten. Omsætningen er steget endnu mere end det: fra knap tre millioner svenske kroner i 2004 til omkring ti millioner sidste år. Overskudsmarginalen havnede på godt tolv procent.

Beslutningsstøttesystemet, som hedder Hypergene EOS, er et program, der samler og viser informationer fra andre datasystemer. Sammenlignet med konkurrerende produkter, blandt andet fra giganterne Cognos og Business Objects, men også Lundselskabet QlikTech, er EOS helt webbaseret og henter data direkte fra grundsystemet uden at anvende nogle ekstra databaser.

-- Den grafiske grænseflade bevirker, at vore kunder kan være helt uafhængige af konsulenter. Det er let at justere systemet i takt med ændringer i virksomheden - et beslutningsstøttesystem skal jo grundlæggende understøtte forandring, siger Per Hidenius.

I indeværende år regner selskabet med at passere 18 millioner kroner i omsætning. Det kræver mere personale.

-- Vi vil først og fremmest ekspandere i Stockholm, hvor vi vurderer, at 80 procent af markedet findes, siger Hidenius.

Der skal ansattes en halv snes personer, og af dem ender et par stykker formentlig i Malmö. Selskabet, som for hovedpartens vedkommende ejes af fire medarbejdere, har også ejendomsselskabet MKB og Sveriges Kommuner og Landsting blandt kunderne.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: