Neozone har første ordre hjemme i England

Københavnske Neozone har netop underskrevet den første ordre i England med sin nye partner - det globale it-firma Experian.

Neozones hovedkontor ligger i Amaliegade i København, men omkring nytår flyttede selskabets direktør, Johnny Bauer, til England for - med fem millioner kroner i støtte fra det statslige Vækstfonden - netop at finde engelske partnere til nye opgaver som første led i en kommende, global satsning. Den satsning skal række ud over markederne i Danmark, Sverige og Norge.

-- Vores første ordre er netop kommet hjem i England, og det er en løsning til olieindustrien, der skal skabe geografisk overblik over benzinstationer, fortæller Johnny Bauer i telefonen fra England.

Han ønsker ikke uddybe aftalen endnu, da den netop er undertegnet. Men basis er, at Neozone har udviklet en software løsning, der kombinerer de data, der kommer fra statistiske og andre informationsdatabaser med for eksempel landkort. Med et par museklik kan man eksempelvis se, hvor kunderne bor, hvad de har på lageret - eller hvor der er ledige lokaler til butikskæden. Med et elektronisk landkort kan man også se, hvor de virksomheder ligger, som man vil afsætte produkter til.

Neozone har i forvejen i Sverige partneren UC, der er ejet af fem banker. Neozone lavede sidste år en aftale med UC om distribution af deres produkter i Sverige.

Johnny Bauer er i øvrigt medgrundlægger af firmaerne WapPortal og Wireless Workers, som begge blev solgt for et tocifret millionbeløb. Der er med andre ord en sund basis for Neozone, der med 14 ansatte i dag kun omsatte for et par millioner kroner sidste år, men frem over skal firmaet have indtægter fra de royalties, som firmaets systemer genererer.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: