Næste stop Sverige for dansk vandrensningsfirma

Det svenske marked er næste stop for Adept Water Technologies med hovedsæde i forskerparken Scion-DTU i Lyngby. Virksomheden, der renser vand ved hjælp af elektrolyse, er netop i færd med at ansætte en salgschef til det østlige Danmark og Skandinavien.

Adept Water Technologies startede ikke som et almindeligt innovationsfirma. I 2004 gik seks erfarne forretningsmænd og ventureinvestorer, som IT-milliardæren Erik Damgaard og Catellas danske adm. dir. Jesper Bo Hansen, sammen om at skabe en virksomhed. De fandt et konkursramt jysk firma, købte patenterne fri og startede et nyt hovedkontor op i København. I 2006 ansatte man Jan Wøidemann, med tidligere erfaring fra blandt andet medicoteknikfirmaet Radiometer, som adm. dir.

Adept Water Technologies' produkt BacTerminator renser vand ved at tilføre elektricitet, som omformer vandets naturlige salt til bakteriedræbende biocider. Dermed er det ikke nødvendigt at tilsætte andre kemikalier, og processen bliver ifølge Jan Wøidemann billigere, mere effektiv og mere miljøvenlig.

-- Vi er en "born global" og har et stort potentiale. Vores strategi er at have en direkte salgsorganisation på mindre markeder som Danmark, Sverige og måske Storbritannien. Derudover foretrækker vi salgspartnere frem for urentable datterselskaber, siger han.

BacTerminator blev lanceret i slutningen af 2007 og er blandt andet solgt til mejerier, bryggerier og pølseproducenter, men Jan Wøidemann nævner alt fra svømmehaller til tandlæger som mulige kunder. I slutningen af 2008 blev der afholdt indledende møder i Sverige, og firmaet er i gang med at supplere sin personalestab på tre personer med en ny salgschef for det skandinaviske og østdanske marked.

I løbet af de seneste fire år er et større millionbeløb blevet investeret i Adept Water Technologies' udvikling, oplyser Jan Wøidemann. Selskabets nuværende forskning foregår på kontrakt med Dansk Teknologi, og i løbet af 2009 planlægger virksomheden at lancere næste generation af BacTerminator.

Af Anna Palmehag

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: