MV Bladder Academy er forsinket – og udskudt til 2007

Blandt andet efter råd fra det danske Videnskabsministerium er en underafdeling af Medicon Valley Academy, MV Bladder Academy, udskudt til omkring første kvartal i 2007, oplyser professor i urologi, Jens Peter Nørgaard, som er initiativtager til underorganisationen.

Den endelige stiftelse af organisationen afventer nemlig svar på, hvor stærk Øresundsregionen egentlig er indenfor urologi, og det skal en kortlægning nu gøre rede for. Det betyder en stærk forsinkelse af projektet, som skulle have været i gang i forsommeren i år. Det er desuden kun - indtil videre - firmaet Ferring, som har skudt penge i underafdelingen, der skal forene Øresundsregionens stærke kompetencer indenfor urologi blandt medicinalfirmaer, universiteter og hospitaler.

Pengene fra Ferring - en halv million danske kroner - bruges i øjeblikket til en kortlægning for at få statistik på antallet af læger, patienter, videnskabelige artikler, firmaer, forskere m.m. indenfor urologi. Kortlægningen afsluttes i december med en rapport, der bliver grundlag for den officielle stiftelse af MV Bladder Academy, men organisationen skal også have et par millioner kroner fra andre medicinalfirmaer for at fungere.

-- MV Bladder Academy er absolut ikke død, forsikrer Jens Peter Nørgaard.

-- Jeg er sikker på, at vi får organisationen i 2007. Men vi var nødt til at beskrive grundlaget først, siger Jens Peter Nørgaard, som er chef for den urologiske forskning hos Ferring i Ørestaden.

Blandt virksomhederne med urologiske specialer i Øresundsregionen er store firmaer som Pfizer, Ferring, Coloplast, Lundbeck og Neurosearch. Hertil er der en række mindre biotekfirmaer. MV Bladder Academys muligheder er blandt andet at skabe programmer for Ph.d.-studerende og for screening af vandladningsproblemer.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: