Montelius’ nanofirma i mølposen

Nanoteknikfirmaet Nems i Lund er nået til vejs ende. I mangel på en industriel partner, som kan bringe teknikken videre til en færdig applikation, er virksomheden blevet nedlagt. Nu håber ejerne at videresælge teknikken, som blandt andre den kendte fysikprofessor Lars Montelius står bag.

Så sent som i efteråret 2008 havde Nems fire ansatte til at udvikle nanometerteknikken. Den er baseret på strukturer af metalovertrukket plast i nanometerskala og er beregnet til brug ved fremstilling af ekstremt følsomme detektorer. Mulige anvendelsesområder er detektorer til sprængstoffer eller sygdomsmolekyler i udåndingsluft.

Siden da har selskabet også forsøgt at få teknikken til at fungere i væske, men har måttet opgive det.

-- Det ville have været godt for at kunne anvende teknikken inden for biotek, til at analysere blod og så videre. Men der var en række grundlæggende fysiske problemer, siger bestyrelsesformand Lars-Åke Ledebo, doktor i fysik og medstifter af Ideonfirmaet QuNano.

Det seneste år har Nems ledt efter en industripartner, som kan føre teknikken videre. Mens man ventede på det, har firmaet været tvunget til at skære aktiviteterne ned, og i november sluttede den sidste ansatte. Nu fører ledelsen drøftelser med potentielle købere af det nedlagte selskab.

Nems ejes for halvdelens vedkommende af de tre grundlæggere Lars Montelius, Lars-Åke Ledebo og Andrej Litwin, tidligere adjungeret professor ved Lunds universitets nanometerkonsortium. De øvrige andele ejes af en halv snes investorer samt Lunds universitets holdingselskab LUAB.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: