Mobilkonsulenter i Symbion kigger mod Skåne

Symbionvirksomheden 2B-mobile, konsulenter inden for mobil kommunikation, har siden starten i august fået tre danske store virksomheder som kunder og har i dag syv konsulenter ansat. I løbet af året regner man med at fordoble antallet. Nu retter 2B-mobile også blikket mod det skånske marked, men stadig med København som base.

Navnene på kunderne er hemmelige, men det drejer sig om en teleoperatør, en nordisk servicekoncern og en international rådgivningskonsulent på energiområdet, fortæller adm. dir. Anders Bork Hansen. Resultatet af opgaven for teleoperatøren præsenteres i maj.

2B-mobile adskiller sig på et par væsentlige punkter fra de øvrige virksomheder i forskerparken Symbion på Østerbro i København. Dels beskæftiger man sig primært med konsulentydelser, dels har man haft positivt cashflow fra første dag og har derfor kunnet klare sig uden ekstern kapital.

Målgruppen er udelukkende større virksomheder, gerne børsnoterede selskaber, som har brug for rådgivning omkring mobile spørgsmål og hjælp til at udvikle tekniske løsninger. Forretningsområdet er eksisterende teknik som SMS og WAP med Microsoft og Oracle som base.

-- Det handler om at ændre virksomhedernes organisation og IT-systemer, således at de personlige ressourcer anvendes så effektivt som muligt. Det er ikke tilstrækkeligt at kunne lave flotte præsentationer i Powerpoint, man skal også kunne leve sig ind i kundernes forretninger og behov. Teknologien er sekundær, siger Anders Bork Hansen.

Han og medstifteren, Lars Dylander, har begge erfaring fra større koncerner: henholdsvis A. P. Møller og Ernst & Young. Men senest kommer de fra et andet konsulentfirma på det mobile område, GoPinocchio.com, som Rapidus fortalte om i november.

For yderligere at styrke profilen som erfarent konsulentfirma har 2B-mobile til bestyrelsesformand rekrutteret Hans Dydensborg, tidligere managementkonsulent og partner i PriceWaterhouse i Danmark.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: