Mindroute lancerer ny software til digital billedhåndtering

Softwarefirmaet Mindroute i Malmö lancerer senere på måneden et nyt produkt til håndtering af digitale billedarkiver. Det er første trin i en ny markedsstrategi.

De tiltænkte købere til den nye software er eksempelvis virksomhedskæder, der udvikler produktbilleder centralt, men hvor hver butik står for produktion af reklamemateriale og annoncer lokalt. I stedet for at distribuere billedarkivet på CD til alle lokale forhandlere og deres reklamebureauer, kan kæden placere de originale billeder et centralt sted. Butikkerne og deres bureauer kan derefter logge ind og hente netop de billeder, som kræves til en specifik kampagne.

I softwaren, som hedder Damoon, er det endvidere muligt at vælge størrelse og dokumenttype på billederne under hentningen. Derfor behøver hver butik ikke at have et billedbehandlingsprogram installeret. Grundprisen er 50.000 kroner.

Billededatabaseprogrammet er første skridt i selskabets nye strategi om at vokse til et bredere softwareselskab. Hidtil har Mindroute kun udviklet og solgt publiceringsværktøjet Lemoon til hjemmesider og intranet.

Mindroute omsatte for knap fem millioner svenske kroner i 2004, en stigning på næsten 25 procent, og havde et overskud på en halv million.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: