Millioninvestering i schizofrenisystem fra Lund – nye tester startes op

Fem business angels fra Connect Skånes netværk indskyder næsten 1,6 millioner svenske kroner i medicoteknikselskabet SchizoDetect i Lund. Pengene skal anvendes til at færdiggøre de første apparater med firmaets teknik til opdagelse af schizofreni. Tidligere har man kun bygget prototyper.

-- Nu skal produkterne bygges og godkendes i henhold til ISO- og CE-krav. Pengene giver os arbejdsro en tid fremover, og vores business angels tilfører også meget fin kompetence til virksomheden, siger Olle Olsson, adm. dir. hos SchizoDetect.

Målet er at have færdige produkter til salg i løbet af efteråret. Køberne skal findes på sygehuse og klinikker, der undersøger for schizofreni. Selskabets metode går ud på at måle hjernens reaktion på komplekse lyde og derved stille en objektiv diagnose af sygdommen.

-- De kliniske studier skrider fremad. De giver gode resultater, og et større studie på Rättpsykiatrin i Göteborg er færdigt til september, siger Olle Olsson.

Parallelt hermed startes der nu forsøg op på Rättspsykiatrins overordnede myndighed, Rättsmedicinalverket. Alle, som kommer til Rättsmedicinalverket i Göteborg, skal testes med Lundselskabets udstyr - formentlig et par hundrede personer om året - sammenholdt med omkring 50 forsøgspersoner i de kliniske studier.

-- Det bliver en slags markedsundersøgelse, hvor vi får helt udiagnosticerede personer ind og kan se effekten af SchizoDetect, siger Olsson.

Siden starten for snart et år siden har virksomheden fået tilført knap en million kroner fra Almi, IK2 og Lunds universitets holdingselskab LUAB. Af de fem business angels' investering betales halvdelen nu og resten til efteråret, når en række milepæle er nået.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: