Millionaftale mellem Göteborgbageri og QB Food Tech

QB Food Tech AB i Lund har indgået en aftale til flere millioner kroner med tærteproducenten Almondy, tidligere Mandelbagaren, i Göteborg om at konstruere et anlæg til produktion af smørcreme til tærter. Det oplyser Food Techs adm. dir. Fredrik Larsson.

QB Food Tech er specialist i at blande våde og tørre ingredienser i levneds- og lægemiddelprodukter. Lundvirksomheden har udviklet sin egen, patenterede blandingsteknik, QB Mixer, til at blande svært opløselige ingredienser hurtigt og effektivt. Kunderne er for cirka 70 procents vedkommende fødevarevirksomheder, resten medicinalfirmaer.

QB Food Tech leverer hele procesanlæg, men arbejder også på konsulentbasis hos kunderne. De seneste år har omsætningen ligget omkring 70 millioner svenske kroner. Virksomheden ejes af Johan Sjöholm, som har 60 procent af aktierne, og Per Olof Erlandsson.

Fredrik Larsson tiltrådte som adm. dir. for virksomheden tidligt sidste efterår, og dette er hans første større aftale. Han har tidligere arbejdet i flere levnedsmiddelfirmaer, blandt andre Unilever i Sverige og Sri Lanka, og som konsulent for Accenture AB.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: