Milliardtab til Ericssons platformselskab i Lund

Ericsson Mobile Platforms (EMP) i Lund fik et tab på 1,5 milliarder svenske kroner efter finansielle poster sidste år. Det viser selskabets nyligt udarbejdede årsregnskab for 2003. Sidste år var det tilsvarende resultat -795 millioner.

Omsætningen beløb sig i 2003 til 802 millioner, hvilket var 540 millioner ringere end i 2002. Ifølge årsregnskabet skyldes den kraftige reduktion, at EMP i 2002 fakturerede mobiltelefonselskabet Sony Ericsson for næsten 1 milliard kroner for fælles softwareudvikling omkring 3G. Tilsvarende indtægter har man ikke haft i 2003, hvor de egentlige aktiviteter - licensindtægter fra kunder som bygger mobiltelefoner baseret på EMP's tekniske platforme - i stedet har taget fart.

Omsætningen kom for 60 procents vedkommende, eller cirka 480 millioner kroner, fra det europæiske marked. Asien stod for 21 procent og Nordamerika for 19 procent.

Største enkelte udgiftspost er forskning og udvikling, som er blevet omkostningsført løbende gennem året og beløb sig til godt 1,7 milliarder kroner.

Frem til årsskiftet gennemførte man et kraftigt besparelsesprogram i EMP, og i løbet af foråret oplyste Ericssons koncernchef Carl-Henric Svanberg over for Rapidus, at EMP havde nået lønsomhed i løbet af første kvartal i år. Ericsson aflægger ikke særskilt regnskab for EMP i sine rapporter, men ifølge halvårsrapporten har området ”Øvrige aktiviteter” forbedret ordretilgang, fakturering og driftsresultat i løbet af andet kvartal, hovedsageligt på grund af udviklingen i EMP.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: