Milestone Systems ansætter 50 flere i Danmark i 2012 efter kraftig vækst i år

Mens mange it-firmaer bløder, så går det forrygende for den globale it-virksomhed Milestone Systems A/S med hovedkvarter i Brøndby ved København. En ny vækst planlægges nu, og den vil bl.a. øge medarbejderstaben i København med et halvt hundrede i 2012. Firmaet vil have fortsat vækst også på udenlandske markeder.

En stor vækst i år omfatter også forretningen via skånske Axis Communications AB, som er salgs- og samarbejdspartner i Sverige. I år har Milestone Systems også åbnet kontorer i Bulgarien, Brasilien og Indien, og de første ni måneder af 2011 er 82 nye medarbejdere ansat til i alt 350 ansatte. Væksten holder en kort pause nu, mens de nye skal undervises inden nye udvidelser i 2012.

-- Vi ansat rigtig mange i år, og vi planlægger cirka 25 % vækst i personalet i 2012, fortæller kommunikationschef Courtney Dillon Pedersen.

Firmaet har ansat 80 % af dem, som skal ansættes i år, men på en række møder planlægges en større vækst for 2012. Courtney Dillon Pedersen forventer, at i Danmark alene med hovedkonteret skal de nuværende 192 ansatte udvides til omkring 240 i slutningen af 2012. Det sker uden kapitaludvidelser for væksten kan klares organisk.

-- Vi skal ikke rejse mere kapital uden for virksomheden. Det har vi ikke gjort siden 2008, siger Courtney Dillon Pedersen. Hun henviser til, at venturefonden Index Ventures i 2008 skød 127,5 mio. kroner ind.

Milestone Systems satte ved årsregnskabet for 2010 rekord ved at øge omsætningen med 56 procent til 217,2 mio. kr., og resultatet steg til 21,5 mio. kr. mod 3,9 mio. kr. i 2009.

Milestone Systems lever software til IP baseret videoovervågning, som sælges via globale partnere. IP-baseret videoovervågning havde i 2010 en vækst på 30 procent. Det er tre gange større end det totale marked for videoovervågning, inklusive analoge løsninger, som analyseinstituttet IMS Research venter bliver overhalet af IP på omsætning i 2014.

Samme IMS Research gav i september for syvende år i træk Milestone Systems prisen som global leder for åbne software platforme til IP video. I 2010 fik Milestone Systems også en pris fra Axis som “Application Development Partner (ADP) of the Year” for Nordamerika ved et arrangement i Las Vegas.

Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: