Midrocfirma søger venturekapital til fugtveksler

Lundfirmaet Air to Air er på jagt efter fem millioner svenska kroner og en direktør med industriel baggrund. Pengene skal bruges til at opskalere fremstillingen af virksomhedens fugt- og varmeveksler, som nu har fundet sine første kunder.

Samtidig vil virksomheden overgå fra forskningsfasen til i højere grad at fokusere på produktion og salg. Et skridt i denne retning er det, at Andreas Gunnarsson fra Midroc New Technology har overtaget formandsposten fra den tidligere bestyrelsesformand Leif Almeling, som dog fortsat vil være aktiv i selskabets bestyrelse.

Air to Airs produkt, Rehydrator, er baseret på overflytning af varme og fugt via en membran fra én luftstrøm til en anden. Teknikken minder om den, der foregår i en almindelig varmeveksler, med den forskel at metalpladerne er udskiftet med rør opbygget af membraner. Foruden varme kan også fugt transporteres gennem membranen, via diffusion og trykudligning.

Afhængigt af hvor teknikken anvendes, kan den spare energi, mindske kondensproblemer og forbedre luftkvaliteten. For eksempel kan den tørre udblæsningsluft fra et klimaanlæg udnyttes til at sænke fugtindholdet i den luft, som hentes udefra.

Sidste år havde Air to Air intet salg, men Andreas Gunnarsson vurderer, at virksomheden i år vil nå en omsætning på en million svenske kroner. Midroc gik ind i virksomheden i 2007, og selv om de er parat til at stå for deres del af nyemissionen, vil Andreas Gunnarsson helst se en ny ekstern ejer i firmaet.

-- Det er sjældent godt, at der kun er en stærk storejer i små virksomheder af denne type, siger han.

Ud over Midrocs 40 procents andel ejes Air to Air af fire mindre medejere samt for 30 procents vedkommende af Johan Siverklev, der har ledet arbejdet med at industrialisere innovationen. Teknikken er baseret på et patent fra forskning i Australien.

Af Joel Persson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: