Medieordre giver nye jobs hos Avinova i Malmö

Avisorganisationen Preserv, hvor distributørerne for blandt andre Expressen, Aftonbladet og alle Sveriges morgenaviser indgår, har givet IT-selskabet Avinova i Malmö til opgave at varetage deres kundeservice. Aftalen strækker sig over tre år og betyder nye jobs i Malmö.

Avinovas moderselskab INXL i Lund skal udvikle en ny internetportal, som skal håndtere kontakterne mellem avisdistributørerne og cirka 13.500 forhandlere ude i landet.

Via portalen skal avissælgerne anmelde ændringer af forskellig art. Det kan dreje sig om ejerskifte og adresseændringer - noget som tidligere delvist blev klaret over telefonen eller via e-post. Nu vil Preserv forenkle arbejdet.

-- Vi skal stå for driften af systemet, som INXL udvikler, og håndtere alle kontakter til forhandlerne. Vi går et trin op fra at fokusere på selve IT-flowet til også at håndtere administration, siger Per Sevrell, adm. dir. hos Avinova.

Opgaven indebærer, at Avinova også skal kunne håndtere sager over telefonen. Når løsningen tages i drift til foråret vil der blive ansat et par personer.

I det seneste regnskabsår, som sluttede i juni, omsatte Avinova for 15,3 millioner svenske kroner og opnåede overskud efter et par tunge år. Selskabet har tolv ansatte og ejes ligeligt af INXL og IT-selskabet Avansys.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: