MedicPen udvikler nyt produkt i Lund

Det børsnoterede firma MedicPen fra Halmstad planlægger at lancere et nyt produkt næste år - og endnu en gang er det et Lundfirma, som står for udvikling og produktion. MedicPen blev noteret på AktieTorget for tre år siden efter en overtegnet emission til svenske og danske investorer.

Det er teknikvirksomheden Cervitrol, som nu færdigudvikler og fremstiller de første eksemplarer af MedicPens nye elektroniske tabletdoserer. MedicPen sælger allerede en elektronisk tabletdoserer i flere varianter, men det nye produkt skal være mere fleksibelt og have plads til flere lægemidler.

-- Det her har givet os en mulighed for at arbejde mere med medicoteknik, og vi agter at søge flere opgaver fra medicoteknikfirmaer i regionen fremover, siger Magnus Bredberg, økonomi- og markedschef hos Cervitrol.

Cervitrol udvikler og fremstiller produkter på bestilling af kunder, hvoraf den største er koncernen Baldwin Jimek, der blandt andet fremstiller styresystemer til trykpresser. Cervitrol blev grundlagt af Leif Cronvall, som også står bag blandt andet Ideonfirmaerne Microfluid og Reosense. Selskabet har 18 ansatte, en omsætning på omkring 25 millioner SEK om året og ejes i dag af holdingselskabet Domitech i Lund.

MedicPens kunder er patienter, plejepersonale og medicinalindustri, men salget er hidtil gået trægt. Den kvartalsrapport, som blev offentliggjort i dag, viser en omsætning på godt 30.000 SEK for perioden, med et underskud efter finansielle poster på godt 4 millioner. Endnu en emission bliver formentlig aktuel, før MedicPen kan opvise positivt cashflow.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: