Medicon Valley publicerer mest inden for biomedicin – men er ikke bedst

Øresundsregionen hævder sig ikke så godt i det videnskabelige kapløb, som mange hidtil har troet. Det viser en undersøgelse, som engelske Ciber (Center for Information Behaviour and the Evaluation of Science) har udført på vegne af Medicon Valley Academy.

Undersøgelsen sammenligner publicerede videnskabelige artikler inden for området biomedicin. En række europæiske regioner stilles op mod hinanden, blandt andre Medicon Valley, Stockholm, Cambridge og Oxford. Det gælder såvel mængden af publiceret materiale som dets kvalitet. Konklusionen er, at Medicon Valley producerer mest - herfra kommer mere end 3.000 artikler per år, hvilket er flere end fra Stockholm og næsten dobbelt så mange som fra Cambridge. Men kun en lille del af artiklerne er af tilstrækkelig høj kvalitet.

Ved grovsorteringen har de ansvarlige bag undersøgelsen fokuseret på eksperimentel og grundlæggende biomedicinsk forskning, områder hvor der er potentiale for patenter og stiftelse af nye selskaber. Disse artikler er så igen blevet sorteret efter, hvor indflydelsesrige tidsskrifter de er publiceret i.

-- Ser man udelukkende på de internationalt konkurrencedygtige artikler, bliver billedet et andet. Så drejer det sig om måske 500 artikler om året fra Medicon Valley, 700 fra Stockholm og godt 600 fra Cambridge, siger Per Belfrage.

Selv tror han, at forklaringen på de regionale forskelle ligger i såvel finansiering som holdning. At eksempelvis Lunds universitet producerer knap halvt så meget forskning som Karolinska Institutet skal ses i lyset af, at KI har mere end dobbelt så store statslige bevillinger. Men uanset de økonomiske forudsætninger efterlyser Per Belfrage højere ambitioner hos de danske og sydsvenske fakulteter samt strategier for at støtte dygtige forskere.

-- Selvfølgelig er det godt med den store aktivitet og mangfoldighed i regionen, men der er tegn på, at der mangler store ambitioner og selvkritik. Vi skal blive bedre til at fremhæve og belønne den bedste forskning, siger Per Belfrage.

Oplysningerne i den nye undersøgelse, hvis foreløbige resultater blev præsenteret på Medicon Valley Biomeeting for nylig, skal danne grundlag for arbejdet i en af MVA's strategigrupper.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: