Mathiesens Cellpoint køber mobilfirma i USA

Dansk-svenske Cellpoint, med den danske IT-profil Michael Mathiesen som adm. dir., køber det amerikanske selskab Orion Information Services. Cellpoint betaler tolv millioner svenske kroner for aftalen ved at overdrage 726.000 af deres egne aktier til Orions aktieejere. Aftalen skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling inden længe.

– Denne investering betyder, at vi nu for alvor har taget skridtet ind på det vigtige amerikanske marked. Og det føles naturligt at gøre det sammen med Orion, som vi har samarbejdet med i et halvt år, siger Michael Mathiesen til Rapidus.

Orion Information Services blev grundlagt i 2002 og udvikler mobile applikationer og tjenester. Selskabet har sit hovedkontor i Miami, men er også repræsenteret i New York og Los Angeles. Desuden har Orion allerede et udviklingskontor i København. Cellpoint udvikler og sælger en række mobile tjenester ved siden af trådløse headsets under varemærket Flamingo.

– Orion har flere tunge kunder som f.eks. Microsoft og United Airlines, og Cellpoint har allerede indgået aftaler med nogle af Orions kunder. Der er betydelige synergigevinster at hente i kraft af dette opkøb, siger Michael Mathiesen.

Desuden oplyser han, at aftalen fremskynder et muligt markedsgennembrud for Flamingo og en række mobile tjenester, som Cellpoint står bag.

Selskabet tilbageviser de danske avisers oplysninger om, at Cellpoint skulle være i økonomiske vanskeligheder, og at der skulle være noget mærkeligt i pantsætningen af det danske datterselskab, i forbindelse med at selskabet for nylig optog et lån.

– Man skal altid stille sikkerhed, når man tager et lån. Og det er præcis, hvad vi har gjort, siger Mathiesen.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: