Malmöselskab får nye ordrer på websystem

Softwarefirmaet Kapacitet i Malmö, som udvikler og sælger webpubliceringssystemet Leap, har fået to opgaver til en samlet værdi af 350.000 SEK. Dels har reklameskiltfirmaet Systemtext i Malmö valgt Leap til sit nye website, dels har Kapacitet fået en systemudviklingsopgave fra medicoteknikfirmaet Atos Medical i Hörby.

De to kontrakter præsenteres kun to måneder efter at Ikanobanken valgte Leap som publiceringsværktøj til sin nye internetbank. Kapacitet er også involveret i et projekt i Mellemøsten i samarbejde med Sydsvenska Industri- og Handelskammaren og Sida, hvor Leap skal installeres hos seks nystartede handelskamre på Vestbredden. Selskabet sponsorerer projektet ved ikke at tage penge for licenserne, men kun for noget af konsulentarbejdet.

-- Projektet bliver en vigtig reference for os fremover. Desuden er yderligere tolv handelskamre under opbygning, hvilket gør at projektet kan give indtægter på længere sigt, siger Magnus Nord.

Kapacitet, som blev grundlagt allerede i 1998, har givet overskud fra starten. I dag har selskabet otte ansatte.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: