Malmöbureau i ny udgave vandt opgave for TDC på offensiv i Sverige

Det Malmöbaserede internetbureau Funcform, som sidste år blev slået sammen med to andre bureauer og skiftede navn til 24HR Communication, har vundet en prestigeordre fra den danske telekom- og bredbåndsoperatør TDC.

24HR Communication har bygget webløsningen, som ligger til grund for den offensiv, TDC har indledt på det svenske privatmarked for bredbåndstjenester. TDC fik adgang til et omfattende bredbåndsnet, da selskabet købte svenske Song. Hidtil har man kun henvendt sig til erhvervskunder i Sverige, men nu hvor også privatkunder skal hverves, går al kommunikation via nettet. Kunderne kan på tdc.se administrere abonnementer, få saldomeddelelser med videre via løsningen ”MyTDC”, som er koblet til bagvedliggende kunde- og økonomisystemer.

Det gamle Funcform, som i dag udgør Malmöafdelingen af 24HR Communication, har bygget de tekniske løsninger, mens en afdeling i Stockholm har stået for design og tekstindhold. Efter sammenlægningen har virksomheden 25 ansatte, hvoraf de seks personer sidder i Malmö. Målet er at vokse til 30 personer i løbet af året.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: