Mælkeskænderi ender med forlig
Et forlig blev resultatet af Baristaskænderiet, hvor Skånemejerier stævnede Arla for krænkelse af varemærke. Detaljerne i forliget holdes hemmelige, men Arla har stadig lov at sælge sin Baristamælk.
Skånemejerier har siden 2004 solgt en speciel mælk til kaffedrikke, kaldet Latte del Barista, og har registreret varemærket inden for varetypen mælk. Da Arla lancerede produktet Baristamælk, mente Skånemejerier, at virksomheden havde gjort sig skyldig i en krænkelse af deres varemærke. I sommer stævnede det skånske selskab sine konkurrenter.
Arla har på sin side henvist til en licensaftale med den norske aromaproducent Storms, der har registreret navnet Barista inden for varetypen kaffe. Dermed mener Arla, at registreringen også omfatter tilbehør til kaffedrikke.
Konflikten gik så langt som til en anklagende argumentation fra begge sider i andragender til byretten, men før sagen nåede at blive afgjort, trak Skånemejerier altså sin stævning tilbage.
-- Vi har indgået en forretningsaftale og vælger ikke at gå ud med nogen information om, hvad den indebærer. Men vi er tilfredse med den, siger Skånemejeriers varemærkechef Marie Tiljander.
Af Anna Palmehag