MA-System henter styrke fra Absolut og Netch før notering

Det Lundbaserede IT-firma MA-System, der beskæftiger sig med logistikløsninger, forstærker fortsat ledelsen forud for den kommende børsnotering, som er planlagt til starten af næste år.

Robert Jansson, logistikdirektør hos The Absolut Company i Åhus i det nordøstlige Skåne, bliver næste måned vicedirektør for MA-System. Han har tidligere arbejdet i virksomheden i 80’erne.

Desuden forlader Pernilla Brodd stillingen som marketingchef hos internetkonsulentfirmaet Netch for en tilsvarende opgave hos MA-System. Skridtet fra e-handelsbranchen, hvor Netch har mange af sine kunder, til logistikløsninger er ikke så stort, som det kan lyde.

-- Hos Netch oplevede jeg, at de virksomheder der fik succes med deres e-handelsprojekter, var dem der havde styr på logistikken, siger Pernilla Brodd, med en baggrund som produkt- og marketingchef hos Studentlitteratur software, før hun startede hos Netch i december 1999.

Tidligere i år tiltrådte Marie Bosund, med en baggrund som pressechef hos Øresundsbrokonsortiet, stillingen som pressechef hos MA-System, og i efteråret ansatte man Lars Wicksén, tidligere hos Svedala Industrier, som økonomichef.

MA-System blev stiftet i 1976 og har i dag kunder i en snes lande samt datterselskaber i Danmark og USA. I det seneste regnskabsår (juli-juni) omsatte MA-System for 115 millioner svenske kroner med et balancerende resultat.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: