Lyntest for hjerteinfarkt udvikles af Ideonvirksomhed

Næste efterår skal en ny metode til hurtigt at diagnosticere hjerteinfarkt klinisk afprøves på Universitetssygehuset i Lund.

Metoden er udviklet af Prolight Diagnostics AB i Ideon i Lund. Opfinder og adm. dir. i virksomheden er dr. tech. Masoud Khayyami.

Prolight Diagnostics har søgt verdenspatent på metoden, som i slutningen af 2002 skal lanceres på markedet som et analyseinstrument. Virksomheden forhandler i øjeblikket med mulige finansielle partnere for at videreudvikle instrumentet til kliniske afprøvninger, prototypeserieproduktion og for at forberede markedsetableringen.

Hurtigt at kunne stille den rigtige diagnose ved hjerteinfarkt øger chancerne for at overleve radikalt. Masoud Khayyamis metode løser opgaven på cirka et kvarter og er billigere end den nuværende metode, som tager flere timer og kræver meget laboratoriepersonale.

Ved hjælp af antistoffer spores en bestemt type proteiner i blodet, akutfaseproteiner AFP, som udsondres i blodet i øget mængde ved infarkt. Apparaturet vil være så lille og handy, at det kan anvendes ved sygelejet, på plejehjem eller for eksempel i ambulancer. Teknikken kan også anvendes ved andre sygdomme, for eksempel nyresvigt.

Prolight Diagnostics blev startet i juni 1999 af Masoud Khayyami ved hjælp af virksomhedskonsulenten og mentoren Göran Olofsson på Actinet AB, som også hurtigt fik introduceret Centrecourt, noteret på børslisten Nya Marknaden i Stockholm, og aktieejere i Centrecourt som delejere. Virksomheden har nu fem ansatte.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: