Lunds innovationsforskning vokser med 30 procent i år

Circle, innovationsforskningscentret ved Lunds universitet, vokser eksplosionsagtigt. Siden starten for fire år siden har centret fået 30 ansatte. Nu opslås 10 nye stillinger, blandt andet to lektorater og flere post-doc-stillinger.

-- Vi er inde i en utrolig kraftig ekspansion og søger folk over hele verden. Vi er ganske enkelt vokset så hurtigt, at vi har flere ideer og penge end vi har personale til lige nu, siger Charles Edquist, professor i innovationssystemer og leder af Circle.

Navnet Circle står for Centre for Innovation, Research and Competence in the Learning Economy. Centret arbejder med tværvidenskabelig forskning om innovation og iværksætteri, blandt andet med henblik på at bidrage til nye strategier og policies på disse to områder.

I et nyligt afsluttet projekt har Circles forskere undersøgt innovationssystemer i ti mindre lande i Europa og Asien, blandt andet Sverige, Danmark, Singapore og Hong Kong.

-- Det svenske innovationssystem er ikke særligt effektivt. Vi har store udgifter til forskning og innovationsaktiviteter, men sammenlignet med andre lande skabes der kun en ganske beskeden mængde innovationer, siger Charles Edquist.

Circle omfatter en grunduddannelse, et masterprogram og en forskeruddannelse. Hen ved 300 studerende i Lund deltager hvert år i undervisningen i innovation og iværksætteri.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: