Lundforsker presser fiskeolie ud af muslinger

Som docent i levnedsmiddelteknik har Björn Sivik forsket i såkaldt overkritisk kuldioxid i årtier. Nu søger han venturekapital til udvikling af en patentanmeldt metode, hvor man anvender gassen til at ekstrahere kosttilskud ud af blåmuslinger.

Overkritisk kuldioxid opnås via en kombination af tryk og temperatur og indebærer, at kuldioxiden kan trænge gennem en masse som en gas, men opløse andre emner som en væske. Som opløsningsmiddel anvendes den i dag til alt fra kemisk tøjrensning til fremstilling af koffeinfri kaffe.

Björn Sivik har i stedet satset målrettet på Omega 3-rige fedtstoffer i blåmuslinger. I et testanlæg har han påvist, at metoden fungerer fint på et par kilo muslinger ad gangen. Nu søger han 2-3 millioner SEK i finansiering for at bygge et kommercielt forsøgsanlæg, der skal håndtere 300 tons muslinger om året i en mere automatiseret proces.

En fordel er, at blåmuslinger som råvare er lette at dyrke i svenske farvande, i mange tilfælde med positive miljøeffekter, eftersom de optager overskud af kvælstof og fosfor. Ifølge Björn Sivik vil olien desuden indeholde færre miljøgifte.

Han rykkede ind med firmaet Bjarga i Ideon Bioincubator i Lund for godt et år siden. Selskabet har hidtil været finansieret af ham selv samt af betingede lån fra Teknikbrostiftelsen.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: