Lund base for nyt nationalt cleantech-væksthus

Den svenske innovationsmyndighed Vinnova investerer 15 millioner SEK i et nyt nationalt, virtuelt cleantech-væksthus i samarbejde med det statslige Innovationsbron. Cleantech Inn Sweden vil tilbyde virksomheder støtte og rådgivning med særligt fokus på miljøteknik, og det har sine rødder i lige så virtuelle Sweden Cleantech Incubators (SCTI) i Lund.

Cleantech Inn Sweden var først tænkt som en udvidelse af SCTI, men bliver nu et selvstændigt projekt, med forretningsudviklere fire steder i landet. Den nationale ledelse kommer til at sidde hos Teknopol i Lund - SCTI's nuværende ledelse, med projektleder Helena Tillborg i spidsen. I øjeblikket fører man drøftelser med flere investorer med henblik på at matche Vinnovas investering.

Sweden Cleantech Incubators, som i dag har 18 medlemmer, blev startet på initiativ af Region Skåne. Regionen har hidtil indskudt omkring 5 millioner SEK i SCTI, hvis formelle projektperiode udløber i maj 2010. Til den tid håber Helena Tillborg, at aktiviteterne bliver integreret i Cleantech Inn Sweden.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: