Lumitec investerer i projekter i ny biokuvøse

Ventureselskabet Lumitec indskyder 1,5 millioner svenske kroner i Lundfirmaet Clinical Laserthermia Systems (CLS). Bag CLS står professor i kirurgi Karl-Göran Tranberg, teknikkonsulent Pär Henriksson og den nuværende adm. dir. Lars-Erik Eriksson.

CLS vandt i foråret forretningskonceptkonkurrencen Venture Cup Syd. For nylig flyttede firmaet ind i Lunds nye biokuvøse på Biomedicinskt Centrum på Lunds universitet. Her skal metoden til bekæmpelse af cancer med varme videreudvikles. I korthed går den ud på ved hjælp af kikkertkirurgi at føre fiberoptik ind i en svulst. Laserstråler opvarmer derefter cancercellerne, så de ikke længere kan vokse, og kroppens immunforsvar reagerer på brandskaderne. Teknikken er gennem flere år blevet testet på patienter i Lund.

-- Selskabet har allerede en del kliniske resultater fra mennesker, hvilket indebærer lidt kortere tid til markedet. Vi vurderer risiciene som lavere end i andre forskningsselskaber i den tidlige fase, siger Lumitecs adm. dir. Patrik Söderlund.

Bag Lumitec står Industrifonden, Lunds universitet, Malmöhus Invest og Sparbanken Finn. Netop universitetet investerer nu også på egen hånd - 250.000 kroner - i CLS via holdingselskabet LUAB.

Clinical Laserthermia Systems adm. dir. Lars-Erik Eriksson fortæller, at pengene skal gå til udviklingen af en maskine, der administrerer laserterapien. Med kapitalen skal CLS også verificere de kliniske forsøg, som er gennemført. Og Lars-Erik Eriksson håber at kunne skaffe yderligere finansiering.

-- Vi leder efter 7-8 millioner kroner i første omgang, siger han.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: