Lufthavnsordre baner vej for EnOpSols cleantecheventyr

En ordre til Københavns Lufthavns terminal CPH GO baner nu vej for et cleantecheventyr for det københavnske firma, EnOpSol, som nu bruger ordren aggressivt i markedsføringen med succes.

-- Alle kender jo lufthavnen, og ordren giver os god reklame, fastslår EnOpSols direktør og ingeniør, Stig Niemi Sørensen, over for Rapidus.

-- Opgaven giver os nye markeder. Vi er netop ved at lukke en ordre for en international koncern, som studerer anlægget i lufthavnen, der også bruges ved bud på ordrer hos hospitaler og andre offentlige bygninger, siger Stig Niemi Sørensen, som nu også ser potentialer i Sverige og Tyskland.

Første fase er sluttet i lufthavnen, der sparer millioner med såkaldt grundvandskøling designet af EnOpSol, som også styrer underleverandørerne. Tidligere har EnOpSol designet grundvandskøling i Rambølls hovedsæde ved Ørestad Station. I år har høreapparatfirmaet Widex A/S med 2.000 medarbejdere også fået grundvandskøling til et nyt hovedsæde ved København.

EnOpSol har nu 23 anlæg i Danmark, men lufthavnen er et gennembrud. Teknikken køler store bygninger om sommeren, og varmer dem op om vinteren: Fra over 100 meter dybe boringer til grundvandet hentes koldt vand til køling. Efter kølingen pumpes det nu opvarmede vand ned i boringen igen, hvorfra det så hentes om vinteren som hjælp til varme. Anlægget bruger 50-60 % mindre energi til opvarmning end gasfyr, og 90 % mindre elenergi til køling. Første del af ordren i Københavns Lufthavn var til godt 5 mio. kr., og der forhandles nu om næste fase. Fuldt udbygget er det Danmarks største anlæg, der samlet koster godt 52 mio. DKK. Det tjener lufthavnen ind på godt 7 år. EnOpSols omsætning har været fra 7-20 mio. DKK de seneste år.

Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: