LiPlasome Pharma rekrutterer forskere efter kapitaltilførsel

Det nye danske biotekselskab LiPlasome Pharma A/S, som begyndte for blot tre måneder siden med en investering på 20 mio. danske kr. fra Løvens Kemiske Fabrik og BankInvest, er nu ude i en rekrutteringsrunde. Målet er at udvide fra de nuværende tre forskermedarbejdere til 6-7 højt kvalificerede biologiske og kemiske forskere allerede i år.

Det nye forskerteam skal forberede grundlaget for en kraftig kapitaludvidelse om 2,5 år efter den prækliniske fase, hvor selskabet får brug for et meget stort millionbeløb for at lykkes.

-- Det kan meget vel blive op mod 100 millioner kroner, når den kliniske fase går i gang, siger forsker og Ph.D. i biomembranfysik, Kent Jørgensen, som er administrerende direktør, mens blandt andre professor, overlæge og dr. med. Niels Brünner fra Rigshospitalet er med i bestyrelsen.

LiPlasome Pharma er ved at udvikle en metode til at indkapsle cellegift, der skal slå kræftceller ihjel, så giften transporteres til det syge sted i kroppen og angriber kræften uden at ramme normale celler i så stort omfang som tilfældet er i dag. Lykkes det er det et gennembrud i kræftbehandlingen.

Det er første gang Løvens Kemiske Fabrik finansierer et eksternt forskningsarbejde, men fabrikken kan selv have interesse i resultaterne. LiPlasome Pharma holder til på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby nord for København, hvor man håber på en synergieffekt i forskermiljøet.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: