LiPlasome Pharma i Lyngby har gennembrud i teknik mod kræft

Efter halvandet års forsøg har det relativt nye, danske biotekselskab LiPlasome Pharma A/S i Lyngby nord for København fået gennembrud med en ny teknik til kræftbehandling, som bekræfter den tese hele firmaet blev startet på med et kapitalindskud på 20 millioner kr.

-- Vi kan drage et lettelsens suk. Vi havde kun videnskabelige og kemiske byggesten til forretningsideen, og nu beviser vores forsøg, at metoden holder til tests i biologisk materiale, siger forsker og Ph.D. i biomembranfysik, Kent Jørgensen, som er direktør for firmaet.

Metoden går i korthed ud på at lave cancer-medicin, som camoufleres til først at udløses, når det kommer hen til tumoren. Teknikken skaber et kemisk skjold om medicinen, så raske celler beskyttes. Det er først når giften i medicinen når hen til cancercellen, at tumorens enzymer klipper en halvdel af molekylet i cancermedicinen over, så stoffet mod cancer bliver aktivt.

-- Efter forsøgene er vi i en spændende ny fase. Vi har bevist, at raske celler ikke beskadiges, og er dermed færdige med cellefasen i de prækliniske forsøg. De kliniske forsøg på mennesker kommer om et par år sammen med yderligere kapitaltilførsel, fortæller Kent Jørgensen.

LiPlasome Pharma A/S har været stille overfor offentligheden under forsøgene. Den seneste press-release på firmaets hjemmeside stammer fra 23. januar 2001.

-- Men vi står nu i en fase, hvor der vil komme en hel del mere frem, fortæller Kent Jørgensen.

Investorer i LiPlasome Pharma A/S er Løvens Kemiske Fabrik og Bankinvest. Firmaet begyndte med tre ansatte og har nu ni, som arbejder i forskermiljøet på Danmarks Tekniske Universitet.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: