Larsen & Brusgaard ApS når nye højder efter Felix´ spring

Den lille danske vækstvirksomhed og producent af højdemålere til det globale marked for faldskærmsspringere, Larsen & Brusgaard ApS i Roskilde, venter ny og voldsom vækst efter det succesfulde rekordspring fra østrigske Felix Baumgartner i går.

Medstifter og direktør Mads Larsen fortæller til Rapidus, at der måtte udvikles helt ny software til Felix Baumgartner. Nu konstaterer han, at rekordspringet på 39 kilometer giver en masse omtale til virksomheden i det globale marked og ny interesse for dens produkter.

Under forberedelserne til rekordspringet har omtalen allerede smittet positivt af idet bruttofortjenesten allerede er mere end fordoblet fra 4 millioner DKK i 2010 til 10,7 millioner DKK i 2011, og endnu venter tallene for 2012 for virksomheden, der har en halv snes ansatte. 

Seneste nettoresultat i regnskabet er steget fra 475.000 DKK til hele 5,2 mio. DKK.

Mads Larsen og medstifter Niels Brusgaard var begge mekanik- og elektronikingeniører samt erfarne faldskærmsspringere, da de stiftede virksomheden I 1991. Siden har de fortsat innovationan af højdemålere med foreløbig kulmination af den mest avancerede til Felix Baumgartner.

Normalt er fritfaldsspring fra cirka 4 kilometer og op til de militære spring på op mod 10 kilometer. Alligevel er der produceret mere end den ene specialmodel til Felix Baumgartner.

-- Dels vil nogle gerne have en magen til, og der vil fortsat være folk, som vil prøve ekstreme højder, konkluderer Mads Larsen.

Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: