Landskrona først med Trygghetsbolagets alarmtjenester

Trygghetsbolaget i Malmø skal installere sit system til brand-, indbruds-, trygheds- og overfaldsalarmer i 50 testlejligheder i Landskrona, mellem Malmø og Helsingborg. Senere hen kommer der yderligere 100 lejligheder til.

Projektet udføres i samarbejde med Bolab, der udvikler og afprøver digitale tjenester til flerfamiliehuse. Det drejer sig ikke om intelligente hjem, der udelukkende er opbygget til dette formål, men om afprøvninger i eksisterende lejligheder med bredbåndsopkobling. Blandt lejerne er såvel ældre mennesker som børnefamilier og enlige. Bolab ejes af Bredbandsbolaget, TAC, Landskronahem, Hyresgästernas riksförbund og Landskrona kommune.

Foruden test af teknologien bliver det også den første prøve på, hvad kunderne er parat til at betale for alarmtjenesterne. Et af Trygghetsbolagets konkurrencemidler er betydeligt lavere priser end for de tilsvarende ydelser, som findes på markedet i dag, og som primært er rettet mod folk, der bor i eget hus. En anden konkurrencefordel er, at alarmsignalerne kan kobles til en modtager efter eget valg, for eksempel en nabo, en slægtning eller til alarmcentralen Teletec 24. Selv om alarmsignalerne sendes via bredbåndsnettet, kræves der ingen computer for at benytte tjenesterne.

Trygghetsbolaget ejes af de tre grundlæggere Christian Merheim, Alexander Lidgren og Andreas Rodman (30 %), Jonas Birgersson (35 %), Framfab Labs (25 %) og personalet (10 %).

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: