Kun få danskere bruger nyt smuthul til billigere svenske biler

Kun 65 danskere har indtil nu benyttet sig af et halvt år gammelt smuthul, der også giver selvstændigt erhvervsdrivende danskere mulighed for langt billigere biler på svenske eller andre udenlandske nummerplader (især tyske).

Det lave antal danskere, der har brugt det ny smuthul, kan skyldes manglende information samt at regler, kontrol og opgørelser til skattemyndigheder er komplicerede. Fidusen er dog indlysende: Danske registreringsafgifter gør prisen på biler næstem tre gange så høj som i Sverige.

Men fra juni blev en række regler ændret efter en EU-dom, der gik Danmark imod. Substansen er, at svenske firmabiler nu gerne må køres i Danmark af en ansat bosiddende i Danmark. Men nok så interessant - og altså næsten overset - for selvstændige bosat i Danmark er, at de også kan få lov at bruge svenske nummerplader, hvis de blot kører flere kilometer erhvervsmæssigt i Sverige - og kører flere dage i bilen i Sverige end de gør i Danmark.

Førhen skulle de derimod betale registreringsafgift for de dage bilen kørte i Danmark.

Specialkonsulent Anette Gravesen fra de danske skattemyndigheder (SKAT) erkender, at kontrollen af de ny bestemmelser kan blive vanskelig.

Ifølge lovændringen kan udskrifter fra GPS, kvitteringer fra Øresundsbroen, ordrebekræftelser, salgsfakturaer og kontrakter bruges overfor SKAT som dokumentation af danske bilister med svenske nummerplader. Mulighederne for snyd ligger også ligefor: Hvornår er kørsel eksempelvis erhvervsmæssig og privat? Og hvornår er bilen præcis i Sverige?

-- Vi har heller ikke prøvet at kontrollere det endnu. Det skal først ske efter en 12 måneders periode, siger Anette Gravesen til Rapidus.

SKAT har ikke opgjort andelen af svenske og tyske nummerplader bag de blot 65 tilladelser til udenlandske nummerplader i Danmark.

Af Keld Broksø

Den fulde ordlyd af lovændringen kan læses på dette link:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1520929&vID=0

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: