Kraftig vækst i bioinvesteringer i Medicon Valley i år

Medicon Valley oplever en meget voldsom stigning i år i både bioinvesteringer og i interessen fra udenlandske investorer. Første kvartals nærmest eksplosive vækst ser dermed ikke ud til at være en enlig svale - endda lige ovenpå det hidtidige rekordår i 2005 på samlet 296 millioner euro i investeringer.

Første kvartal i 2005 gav endda ”kun” 72 millioner euro i investeringer, hvorimod første kvartal af 2006 gav hele 109 millioner euro i investeringer (over 800 millioner danske kroner) via venturekapital, opkøb samt aktiemissioner for noterede virksomheder.

Og nu mener projektleder hos Medicon Valley Academy, Niels Gerner Larsen, at selv inden andet kvartals investeringer er talt endeligt sammen, så vil Medicon Valley mindst nå samlet op omkring 1,2 milliarder kroner i investeringer her det første halve år af 2006.

Den stigende tendens ser ud til at fortsætte, og det selv om den kun gælder de investeringer, som Medicon Valley Academy har kendskab til.

-- Der kom hele 14 internationale investorer ind over Medicon Valley i 1. kvartal af i år. Og det højeste vi hidtil har haft var 6 internationale investorer indenfor et kvartal. Den tendens forventer jeg nu fortsætter - om end den måske lander på 12 internationale investorer her i andet kvartal, siger Niels Gerner Larsen.

Den hidtidige rekord med 6 internationale investorer var for et år siden i første kvartal i 2005.

Niels Gerner Larsen påpeger dog også, at den seneste eksplosive vækst i investeringerne også indeholder nogle meget store investeringer - herunder I de to danske firmaer bosiddende i Hørsholm nord for København, Santaris Pharma og 7TM Pharma, som begge i marts rejste henholdsvis 40 millioner euro og 19 millioner euro i kapitaludvidelser. Derfor skal tallene ikke overfortolkes selv om tendensen er klart positiv.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: