Kortlægning af Taliban-styrker bygger på software fra Brimstone i Malmø

Malmøvirksomheden Brimstones software til business intelligence er blevet brugt i det amerikanske forsvars jagt på Taliban-styrker. Bag Brimstone står blandt andre finansmanden Bo Håkansson og Sigmas grundlægger Dan Olofsson, som hver ejer omkring ti procent af foretagendet.

Da den svenske analysevirksomhed Infosphere fik det amerikanske militærs opgave med at kortlægge afghanske stammer henvendte de sig til Brimstone. Opgaven fra USA var at samle information om afghanske stammer, deres ledere og indbyrdes relationer. Det er et arbejde, som Brimstones software er designet til - selv om den normale anvendelse er kortlægning af konkurrenter og forretningskontakter i erhvervslivet.

Programmet kan ridse netværk op som illustrerer de relationer, der findes i den information, som brugeren har registreret. I det aktuelle tilfælde handlede det om 125 afghanske stammer og deres ledere.

Infosphere bruger kun åbne kilder til at hente information hjem. Bag virksomheden står blandt andre Mats Björe, tidligere oberstløjtnant og chef for sektionen for åbne kilder i det svenske forsvars efterretningstjeneste. Han sidder også i bestyrelsen for Brimstone.

-- Det er rigtigt, at de bruger vores standard software i deres analysenetværk for at samle og strukturere informationen, siger Oliver Merlöv, markedschef hos Brimstone.

Brimstone har i dag 800 brugere af deres software, mest i erhvervslivet. I flere tilfælde drejer det sig om større virksomheder, som bruger programmet.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: