Københavns og Malmøs borgmestre vil fusionere erhvervs- og turistorganisationer

Københavns overborgmester Frank Jensen og Malmøs borgmester Ilmar Reepalu vil udvide de gode erfaringer i fusionsmodellen fra Copenhagen Malmö Port til også at lade Copenhagen Capacity, som tiltrækker udenlandske virksomheder og investeringer til København, samt turistorganisationen Wonderful Copenhagen fusionere med søsterorganisationerne i Malmø og øvrige Skåne.

Ilmar Reepalu siger til Rapidus, at det kan dreje sig om Business Region Skåne og Malmö Turistbyrå på den skånske side, som skal indgå i en fælles organisation.

- Vi er ikke så gode til at lave lobbyarbejde sammen, og vores region lykkes ikke, når vi skændes. Det er vigtigt at få en fælles stemme, understreger Frank Jensen overfor Rapidus.

 

De to borgmestre har drøftet mulighederne sammen, og Frank Jensen er medlem af Copenhagen Capacitys bestyrelse, hvor han også har taget fusionsplanerne op.

- Der er økonomiske ejerforhold som gør, at man ikke uden videre kan slå organisationerne sammen. Derfor ser vi nu på en model med en politisk overbygning, som kan drive processen fremad mod fusionerne. Det er vigtigt, at vi politisk går foran og udstikker en retning, siger Frank Jensen, som ikke har talt offentligt om planerne før. Men han mener nu, at tiden er inde til at begynde arbejdet. Det samme mener Ilmar Reepalu.

- Også vores gode erfaringer med fælles deltagelse i MIPIM-messen (den mest betydningsfulde ejendomsmesse i verden, red.) taler for fusionerne, påpeger Ilmar Reepalu.

 

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: