Know IT’s direktør forsvarer aftalerne

Købet af Yahm og HiBC kom i stand efter tip fra blandt andre Mikael Kretz og Håkan Paulsson, som sammen med Jörgen Nilsson var hovedinvestorer ved opstarten af selskaberne. Men alting er gået korrekt til, mener Know IT's adm. dir. Anders Nilsson - efter en vis betænkningstid.

Anders Nilsson vil først overhovedet ikke kendes ved aftalerne, da Rapidus kontakter ham onsdag morgen. I mail og telefonsamtale senere på dagen forsvarer han dog fremgangsmåden. I forbindelse med diskussionerne om opkøb af Yahm og HiBC blev han og bestyrelsen i Know IT informeret om, at de tre Create-profiler tidligere havde haft medejerskab, men at de ikke længere havde nogle andele i virksomhederne.

Var det ikke relevant at informere aktieejerne om, at de tre chefer stod bag de selskaber, som Know IT opkøbte?

"Bestyrelsen, der repræsenterer aktieejerne, fik information om, at Mikael Kretz, Håkan Paulsson og Jörgen Nilsson har været medejere i opstartsfasen af selskaberne", skriver Anders Nilsson.

Han ser heller ikke noget problem i, at højt placerede chefer i Know IT opbygger deres egne konkurrerende virksomheder ved siden af.

-- Know IT er en organisation, der værdsætter iværksætteri og initiativ, siger Anders Nilsson.

Håkan Paulsson, en af de tre ejere af holdingselskabet M100, siger til Rapidus, at der ikke er noget at skjule i aftalerne med Yahm og HiBC.

-- Vi har investeret vores egne penge for at hjælpe nogle gamle kammerater. De har lånt penge for at kunne starte deres egne virksomheder. Vi beholdt en del aktier som sikkerhed. Da de kunne betale lånene tilbage, fik de også aktierne tilbage, siger Håkan Paulsson.

-- Men vi har ikke været aktive i virksomhederne.

Han understreger også, at al sideløbende aktivitet skal cleares med Know IT, og det er også sket. Spørgsmålet om hvorfor de tidligere ejerforhold i Yahm og HiBC ikke er blevet kommunikeret ud, henviser han til Know IT's adm. dir. Anders Nilsson.

-- Men hvis vi havde villet starte selskaber op, uden at det kunne ses, så ville det ikke have taget os en dag at oprette en selskabskonstruktion, hvor man aldrig ville have kunnet finde os. Det var aldrig hensigten at køre det her i det skjulte, siger Håkan Paulsson.

Overskuddet på 11,2 millioner SEK i M100 har ikke noget med salget af Yahm og HiBC at gøre, ifølge Paulsson. Selv om regnskabet taler om "realisationsgevinst ved afhændelse af andele i koncernvirksomhed", handler det ifølge Paulsson om vellykkede børshandler.

Rapidus har også forsøgt at komme i forbindelse med de to andre ejere i M100, Mikael Kretz og Jörgen Nilsson, gentagne gange de seneste døgn. Trods flere telefonopringninger, sms'er og kontakt til Know IT's informationschef har ingen af dem reageret.

Af Erik Olausson og Thomas Frostberg

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: