Knopskydningstema indleder ny seminarserie i Medicon Valley
Er knopskydninger en trussel mod virksomhedens forretningskoncept eller en del af et firmas vækststrategi?
-- Det er et stadig mere aktuelt spørgsmål, som vi vil belyse alsidigt, siger Charlotte Munck af Rosenschöld, adm. dir. for Medeon Science Park i Malmø.
Spørgsmålet skal diskuteres af virksomhedsejere og forskere på et eftermiddagseminar i Medeon den 23. januar. Førende personer fra universiteter, lægemiddel-, biotek- og medicoteknikfirmaer fra begge sider af Øresund indbydes til seminaret.
Blandt andet skal adm. dir. Lennart Sjölund fra Jostra AB i Lund fortælle om sine erfaringer med knopskydning fra Gambro og forskningschef Henrik Ørum i Cureon A/S om erfaringerne fra hans firmas knopskydning fra Exiqon. Docent Åsa Lindholm-Dahlstrand fra Chalmers Tekniska Högskola i Gøteborg forsker i knopskydningsfirmaer og skal tale om vækst og innovation i videnbaserede knopskydningsvirksomheder.
Initiativtagere til seminaret er Medeon og Medicon Valley Academy. Seminaret er det første af en række planlagte møder mellem beslutningstagere i Medicon Valley.
-- Vi ønsker at skabe et forum for professionelt aktive inden for vore områder på begge sider af Sundet, siger Charlotte Munck af Rosenschöld.