Knopskudt diagnostikfirma giver Preelumina nye penge

Lundfirmaet Preelumina får 1,5 millioner svenske kroner fra Sparbanksstiftelsen Skånes Riskkapitalstiftelse og yderligere en million fra et privat investeringsselskab. Alle pengene indskydes i et nyt firma, Preelumina Diagnostics, som skal udvikle en diagnostikmetode til svangerskabsforgiftning. Lægemiddeludviklingen mod samme sygdom ophører i Preelumina AB.

Svangerskabsforgiftning rammer i Sverige hvert år omkring 5.000 kvinder. Preeluminas arbejde er baseret på forskning ved Lunds universitetshospital. Det handler om en ny biomarkør, et stof i kroppen som signalerer sygdom, og som gør det muligt at stille diagnosen svangerskabsforgiftning, flere måneder før symptomerne viser sig. Håbet er, at en diagnostisk test kan være på markedet inden for et par år.

Preeluminas adm. dir. Tomas Eriksson bliver adm. dir. i både Preelumina AB og diagnostikfirmaet. Bestyrelsesformand i det nye selskab bliver Greg Batcheller, der endvidere er formand i NeuroVive og projektleder i Helsingborgfirmaet DuoCort.

Også cancermedicinalfirmaet Canimguide Therapeutics i Höllviken får penge fra Sparbanksstiftelsen Skånes Riskkapitalstiftelse. Med 1,5 millioner svenske kroner fra fonden og to millioner fra otte andre investorer, vil selskabet kunne gennemføre sit første studie på cancerpatienter inden for et år.

Forskerne bag firmaet har fundet et hidtil ukendt stof, som udvikles i kroppen i forbindelse med flere cancersygdomme. Det handler om et proteinfragment, der forhindrer immunforsvaret i at bekæmpe sygdommen. Canimguide udvikler nu lægemiddelsubstanser, som blokerer for hæmmeren, så immunforsvaret kan fungere. Firmaet har to ansatte.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: