Kinaveteran ny direktør for TerraNet…

Lundfirmaet TerraNet har blikket rettet mod Kina, både når det gælder udvikling og produktion af deres mobilteknik. Nu har man headhuntet Pär-Olof Johannesson, med en fortid fra blandt andet Ericssons og ABB's virksomheder i Kina, som ny adm. dir.

Pär-Olof Johannesson erstatter dermed grundlæggeren Anders Carlius i chefstolen. Carlius vil dog stadig arbejde i firmaet tæt på den nye adm. dir. med blandt andet markedsspørgsmål, oplyser Anders Rantén, bestyrelsesformand for TerraNet.

-- Anders Carlius er ung og entusiastisk, men har ingen erfaring med store, internationale aftaler. Derfor har han valgt at fratræde forud for de tunge forhandlinger vi står over for, siger han til Rapidus.

TerraNets teknik er beregnet til indbygning i mobiltelefoner, så de bliver til såvel sendere som modtagere af signaler. I kombination med små billige antenner vil det eliminere behovet for basestationer, hvilket er praktisk i sværttilgængelige områder eller katastrofezoner, hvor infrastrukturen er slået ud.

Virksomheden har gennemført en række demonstrationer af prototyper i Ecuador de seneste år, og ifølge Anders Rantén er den første ordre fra Ecuador allerede kommet i hus, til en værdi af otte millioner dollars. Men så skal telefonerne kunne leveres, og der resterer stadig 30-40 procent af teknikudviklingen.

-- Hvis vi skulle have gjort det selv i Lund, havde det måske taget 1-2 år. Men så havde vi siddet med 30-50 ansatte, siger Anders Rantén.

I stedet satser virksomheden på at placere såvel den resterende teknikudvikling som produktionen i Kina. Denne weekend fløj ledelsen til Kina for at forsøge at forhandle sig frem til en samarbejdsaftale med en kinesisk partner.

Pär-Olof Johannesson er egentlig jurist fra Lunds universitet. I dag arbejder han blandt andet for investeringsselskabet Mankato i Schweiz samt som markedschef for Nanjing Scandinavian Industrial Campus, et virksomhedshotel for mindre firmaer, der ønsker at starte op i Kina.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: