Kapital og ansatte på plads i LU Bioscience

Investeringsfonden LU Bioscience, første datterselskab i Lunds universitets nye ventureselskab LU Development, har fået hovedparten af de 50 millioner SEK ind, som de havde planlagt at rejse. Blandt investorerne er Lunds universitet, Östersjöstiftelsen og Karolinska Institutet Holding.

-- Når vi har fået en portefølje på omkring ti virksomheder, skal vi have tilført yderligere nogle hundrede millioner SEK, siger Thomas Andersson, adm. dir. for fonden.

LU Bioscience har nu åbnet kontor i Ideon i Lund og ansat Eskil Söderlind, tidligere blandt andet hos BioInvent, som investeringschef. Fonden blev grundlagt sidste år og har som mål i de nærmeste to år at starte omkring ti nye selskaber på life science-området.

Sammen med LUAB og LU Innovation (henholdsvis Lunds universitets holdingselskab og tech transfer-enhed) har LU Bioscience udviklet et koncept ved navn BioAccelerator med innovationsarbejdet på Karolinska Institutet som forbillede. Det går blandt andet ud på at starte virksomheder uden nogen fast organisation, hvor et netværk af konsulenter arbejder omkring en direktør eller projektleder. Forskeren, som står bag innovationen, skal normalt ikke fungere som direktør, men som rådgiver.

-- Adgang til erfarne iværksættere er en meget vigtig ressource for selskabernes udvikling, og desværre ofte en mangelvare. Vi vil ikke gøre opfinderen til iværksætter, for de fleste forskere som vi møder har ingen ambitioner om at arbejde på den måde, siger Thomas Andersson.

I øjeblikket vurderes op til otte forskellige projekter, og fondens ledelse overvejer forskellige investeringspartnere, såvel i Sverige som i Danmark. Man samarbejder allerede med Karolinska Innovations i Stockholm og LUAB.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: