Kæmpetab tvinger CDC til kraftig reduktion af aktiekapitalen

Kontraktforskningsfirmaet Clinical Data Care i Lund vil gennemføre en sænkning af aktiekapitalen med godt 9 millioner kroner - 60 procent af den samlede aktiekapital. Årsagen er store tab i 2004, hvor virksomheden blandt andet erklærede det nykøbte datterselskab Clinitrac konkurs.

Clinical Data Care har et datterselskab i Spanien, som viser positivt resultat for hele året, men i det svenske moderselskab er det gået ”katastrofalt dårligt”, ifølge adm. dir. Christian Lindholm. Selskabet havde et underskud på godt 35 millioner svenske kroner i sammenligning med et overskud på lige godt en million for 2003.

Det dårlige resultat skyldes ifølge Christian Lindholm frem for alt to ting. For det første blev der ikke truffet tilstrækkelige forholdsregler til kompensation for at tre store projekter, som tilsammen stod for 45 procent af omsætningen, løb ud i løbet af første kvartal 2004. For det andet skabte Clinitracs konkurs et stort hul i kassen.

På sidste uges generalforsamling fik bestyrelsen også bemyndigelse til at gennemføre en nyemission, som er planlagt til omkring halvårsskiftet.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: